Naturskifertag
Hos Falk Tag & Facade har vi mere end 30 års erfaring med at lægge naturskifertag, og vores medarbejdere er specialuddannede eksperter på området.
Naturskifer er et både slidstærkt og bæredygtigt naturmateriale, som er velegnet til tagdækning og facadebeklædning. Naturskifertage kan sagtens holde i 100 år og samtidig bevare sit smukke udseende. Hos Falk Tag & Facade arbejder vi desuden også med bevaring og renovering af naturskifertage, så vi kun udskifter de naturskifer, som er defekte.
Det er derfor ingen overraskelse, at naturskifertage har fået medvind de seneste par år. Hos Falk Tag & Facade kan vi mærke, at interessen for naturskifer er steget, og det forstår vi virkelig godt.
Naturskifertaget er til dig, som ønsker et smukt og arkitektonisk stilrent tag uden at gå på kompromis med lang holdbarhed og bæredygtighed.
Hos Falk Tag & Facade kan du få et helt uforpligtende tilbud på et nyt naturskifertag eller bevarende renovering af dit naturskifertag. Kontakt os for at høre mere.
Naturskifertagets historie
Naturskifertage er bestemt ikke et nyt fænomen. Faktisk går brugen af skifer helt tilbage til de gamle romere! Metoden til at kløve naturskifer i hånden har endda heller ikke forandret sig det store siden dengang.
Brug af naturskifer til tagdækning i Danmark går helt tilbage til 1800-tallet. Dengang så man hurtigt naturskifers egenskaber – naturskifer er nemlig helt vandtæt og brandsikkert.
Derudover kan et naturskifertag holde i mere end 100 år med et minimum vedligehold. Det er ingen overraskelse, at vi stadig kan se naturskifertage helt tilbage fra dengang rundt omkring i København.
Naturskifer som tagdækning er kun blevet mere populært de sidste 10-15 år. Hos Falk Tag & Facade får vi rigtig mange henvendelser fra kunder, som ønsker et naturskifertag bl.a. på grund af et fantastisk bæredygtigt tagmateriale, som ikke bliver blegnet af solen og som næsten er vedligeholdelsesfrit samtidig med, at naturskifertaget er brandsikkert.
Vi kan mærke, at der er øget interesse for at få et naturskifertag, og det forstår man jo godt, når man ser, hvor slidstærkt og smukt taget kan holde sig.
Naturskiferens geologi
Naturskifer er en bjergart, som er opstået under omdannede aflejringer. Aflejringerne har først været udsat for massive varme og trykpåvirkninger, og siden hen har kontinentalforskydelse omdannet stenen til det, som vi i dag kender som naturskifer.
Naturskifers rejse har allerede været flere hundrede millioner år undervejs, før det bruges til vores naturskifertag.
Hvor kommer vores naturskifer fra?
Hos Falk Tag & Facade får vi vores naturskifer fra vores dygtige leverandører i Spanien. Skiferbruddene befinder sig i det nordvestlige Spanien i regionen Galicien.
Det er vigtigt for os, at den naturskifer, vi bruger som naturskifertag, er af højeste kvalitet og samtidig produceret under de bedste forhold.
Vi bruger derfor kun naturskifer i klasse A og hele Falk Tag og Facade besøger jævnligt skiferbruddene, hvor de spanske medarbejdere tjener op til dobbelt så meget som en gennemsnitlig spanier.
Vores naturskifer er altid kløvet i hånden, og der bruges aldrig kemiske produkter i processen.
Hos Falk Tag & Facade har vi mange årtiers erfaring med at opsætte naturskifertag for vores kunder – kontakt os i dag og hør mere!